Handelsbetingelser

Generelle handelsbetingelser for ophold m.v. i regi af Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG

Nedenstående betingelser gælder ved leje af lejligheder, bungalows og hotelværelser gennem selskabet Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG:

  1. Lejeaftalen bliver juridisk bindende ved udlejers skriftlige reservationsbekræftelse. Mundtlig aftale eller mundtlige informationer givet over telefon betragtes udelukkende som ikke-bindede informationer. Den skriftlige reservationsbekræftelse er gældende for indholdet i lejeaftalen.

  2. Udlejningspriser og evt. ekstraudgifter er opført i den gældende prisliste, og inkluderer gældende tysk moms. Der tages forbehold for prisjusteringer som følge af eventuelle ændringer i moms, skatter og afgifter, som Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KGs ikke har indflydelse på.

  3. Den udlejede bolig bliver udlejet fuldt udstyret i henhold til udstyrslisten med et sæt linned og håndklæder. Skader, der opstår på bolig eller udstyr i lejeperioden, skal erstattes til kostpris af lejer uden ansvarsfradragelse. Lejer er ligeledes ansvarlig for skader, der forårsages af personer i hans/hendes selskab.

  4. Bestillinger på supplerende udstyr til leje bliver foretaget på ikke-bindende basis, og lejer har ikke krav på supplerende udstyr.

  5. Indenfor 14 dage efter udstedelse af reservations-bekræftelsen skal lejer indbetale et depositum på 25 % af det samlede lejebeløb på udlejers bankkonto. Det resterende beløb skal indbetales på samme måde senest 20 dage før ankomstdatoen. I tilfælde af at lejeperioden begynder mindre end 20 dage efter bestilling, skal det samlede beløb betales med det samme. Hvis depositum ikke modtages rettidigt, er udlejer berettiget til at annullere opholdet og opkræve et annulleringsgebyr.

  6. Hvis lejekontrakten bliver annulleret 42 dage eller mere inden lejeperiodens begyndelse, opkræves et ekspeditionsgebyr på 20 €. Hvis lejekontrakten annulleres 10 dage eller mere, men mindre end 42 dage før udlejningsperiodens begyndelse, opkræves et ekspeditionsgebyr på 25 % af det samlede lejebeløb, og hvis annullering sker mindre end 10 dage før lejeperiodens begyndelse, opkræves 50 % af det samlede udlejningsbeløb. Hvis lejer ikke ankommer, eller hvis han/hun tager hjem tidligere end den aftalte tid, kan han/hun ikke gøre krav på kompensation for de dage, den lejede bolig ikke har været benyttet. Det er lejers ansvar at bevise, at udlejer ikke led noget tab ved lejers afbestilling eller udeblivelse, eller at tabet er mindre end afbestillingsgebyret eller det tilbageholdte lejebeløb.

  7. På ankomstdagen kan lejer tidligst forvente at flytte ind i lejlighed eller bungalow kl. 17.00, og på hotelværelset kl. 15.00. På afrejsedagen skal lejlighed eller bungalow forlades, og nøglen afleveres i receptionen senest kl. 10.00. Hotelværelser på ****Strandhotel skal dog først forlades senest kl. 11.00 på afrejsedagen. Reservationen vil blive bibeholdt indtil kl. 13.00 dagen efter, at udlejningsperioden påbegyndes. Derefter ophører reservationsforpligtelserne.

  8. Kæledyr er generelt ikke tilladt. Undtagelser er muligt i særlige tilfælde, afhængig af boligtypen. Spørg ved bestillingen.

  9. Lejer er forpligtet til at overholde udlejers gældende regler ved de forskellige faciliteter (husorden, parkeringsbestemmelser, regler ved swimmingpool m.v.). Ved benyttelse af faciliteterne anerkender lejer de gældende regler for faciliteterne, der benyttes. I tilfælde af at det udlejede bliver benyttet på en måde, der strider mod de gældende regler i lejekontrakten, f.eks. videreudlejning, overbelægning, fredsforstyrende adfærd e.l., samt i tilfælde af manglende betaling af leje, kan lejeaftalen øjeblikkeligt annulleres.

  10. Udlejer hæfter ikke for tab eller beskadigelse af nogen art på lejers medbragte ejendele, herunder bil eller andet køretøj.

  11. Lejer hæfter fuldt og helt for penge og andre værdier, der efterlades i ferieboligen eller på hotelværelset. Lejer kan på ingen måde gøre udlejer ansvarlig for noget tab, beskadigelse eller ødelæggelse af værdier i ferieboligen eller på hotelværelset.

  12. Der er ikke lavet yderligere mundtlige aftaler før indgåelse af aftalen.

  13. Der tages generelt forbehold for forekommende forstyrrelser og uro fra det nærliggende militære øvelsesterræn i Putlos.

  14. Senest ved præsentation af nye prislister ophører gyldigheden af de gamle prislister automatisk.

  15. Hele ferie- og fritidsparken samt Strandhotel er røgfrit område. Rygning er kun tilladt i områder, hvor det specifikt er angivet som tilladt.

  16. Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG forbeholder sig ret til at reducere den frie daglige entré i det subtropiske badeland for feriegæster til maks. 3 timer i tilfælde af mange gæster eller særligt belastede ferieperioder.

  17. Feriegæster i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand kan frit parkere deres bil på de afmærkede parkeringspladser i ferieparken. Hvis parkering sker udenfor de afmærkede pladser og dermed generer trafikken, er Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand berettiget til at lade køretøjet fjerne. Eventuelle omkostninger og forbundne risici ved at fjerne køretøjet påhviler ejeren/føreren af køretøjet.

  18. Vi betragter det som en del af jeres reservation hos os, at I under opholdet overholder myndighedernes gældende hygiejne-regler, der er tydeligt skiltet i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand. Når I træder ind på feriecenterets område, accepterer I derfor også automatisk at ville overholde de efterfølgende regler. Medarbejdere på Weissenhäuser Strand har til hver en tid ret til at indskærpe såvel generelle som lokale regler overfor gæsterne. Ved manglende overholdelse af reglerne er vi forpligtet til at bede gæster om omgående at rejse tilbage til deres hjemme-bopæl i henhold til sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer. Planlægning og omkostninger i denne forbindelse påhviler udelukkende gæsterne selv.
  19. Vær venligst opmærksom på, at det efter gældende regler for brandsikkerhed er forbudt at grille indendørs eller udendørs på terrasser, balkoner, altaner eller tilhørende græsplæner. Forbuddet gælder alle feriehuse, ferielejligheder og hotelværelser. Vi tilbyder vores gæster at benytte de etablerede udendørs grillpladser. Leje af grillpladser sker i cykeludlejningen.

  20. Ved tab eller tyveri erstatter Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand ikke nøgle-armbåndet eller evt. indestående beløb på armbåndet. Evt. indbetalte beløb på nøgle-armbåndet  kan anvendes i op til 3 år efter den seneste indbetaling. Evt. indestående beløb bortfalder automatisk 3 år efter sidste indbetaling.

Udarbejdet: December 2023

Betalingsbetingelser

Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at betaling af de aftalte priser på ophold og evt. andre aftalte ydelser skal være indgået i vores bogholderi seneste 10 dage før gruppens ankomst. Hvis den nøjagtige samlede pris (f.eks. for grupperejser) endnu lkke kan opgøres, skal der være foretaget forudbetalinger af et beløb, svarende til 80 % af den samlede pris. Restbeløbet skal betales senest ved gruppens ankomst.

Hvis vi ikke ved ankomst kan se, at den fulde betaling for opholdet er indgået i vores bogholderi eller sker ved ankomst, gør vi opmærksom på, at vi ikke kan tage imod kunderne, altså gæsterne i gruppen, hos os.

Afbestillingsbetingelser

Efter reservationen er foretaget, skal det endelige og bindende antal personer i gruppen meddeles os mindst 21 dage før ankomst. Ved aflysninger opkræves de nedenfor anførte afbestillingsomkostninger:

  • Tidligere end 21 dage før ankomst: Ingen afbestillingsomkostninger
  • Fra 20 til 10 dage før ankomst: 25 % af opholdets samlede pris
  • Fra 9 til 5 dage før ankomst. 50 % af opholdets samlede pris
  • Fra 4 dage til 1 dag før ankomst: 80 % af opholdets samlede pris

Ved ikke ankomst / "No Show" udgør af afbestillingsomkostningerne 100 % af de opholdets samlede pris.

Vi anbefaler at tegne en rejseafbestillingsforsikring for at undgå uønskede omkostninger, hvis det bestilte ophold afbestilles.

 

Ændringsgebyrer

Ved enhver ændring senere end 14 dage før ankomst forbeholder vi os retten til at opkræve et ændringsgebyr på 20,- €.

Alle priser offentliggjort i prislisten er inklusiv lovpligtig tysk moms. Der tages forbehold for prisjusteringer som følge af eventuelle ændringer i moms, skatter og afgifter, som Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KGs ikke har indflydelse på.

 

Betaling

Ved bank-betaling bedes følgende information benyttet:

Modtager:

Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG,

Seestraße 1, 23758 Weissenhäuser Strand

Dansk bankforbindelse:

Sydbank
Reg.nr.: 8065
Konto nr.: 141 12 19

Ved betaling, f.eks. via Netbank, bedes aftale- eller reservationsnummer anvendt som betalingsinformation.

 

Særlige regler i tilfælde af pandemi

For alle indgåede aftaler om reservation af fler-dages skoleophold i 2023 og 2024 er indført en sær-regel, der tillader omkostningsfri afbstilling af opholdet indtil 72 timer før opholdets påbegyndelse i tilfælde af konkrete følger af corona-pandemi, hvis:

  • a.) afbestillingen beviseligt sker som følge af myndighedskrævet skolenedlukning, en myndighedskrævet karatæne af den pågældende klasse eller skole, eller en ophævelse af myndighedernes tilladelse til skolerejse.
  • b.) ophold på rejsemålet ikke er muligt p.g.a. et generelt myndigheds  bestemt opholdsforbud p.g.a. corona-virus.
  • c.) befordring med bus eller tog til rejsemålet ikke er muligt p.g.a. myndigheds bestemte indskrænkninger i transportmulighederbne p.g.a. corona-virus.

 

For gruppe- og skolerejser gælder endvidere generelle vilkår og betingelser for Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG (undtagen § 5 og 6), angivet nedenfor:

Følgende betingelser gælder for udlejning af lejligheder, feriehuse og hotelværelser fra Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG

1. Lejekontrakten bliver retsgyldig ved skriftlig bekræftelse af reservationen fra udlejer. Oplysninger givet mundtligt eller telefonisk repræsenterer kun uforpligtende information. Den skriftlige reservationsbekræftelse er afgørende for kontraktens indhold.

2. Lejeprisen og eventuelle dermed forbundne omkostninger følger af de til enhver tid gældende prislister og inkluderer den lovpligtige moms. Der tages forbehold for prisjusteringer som følge af eventuelle ændringer i moms, skatter og afgifter, som Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KGs ikke har indflydelse på.

3. Det lejede udlejes med komplet inventar i henhold til inventarlisten og engangsvaskeudstyr. Skader forvoldt på ejendommen i lejeperioden skal erstattes af lejer til kostpris uden bevis for skyld. Lejeren er ligeledes ansvarlig for skader forårsaget af personer, der rejser med ham.

4. Ordrer på udlånte varer accepteres uforpligtende. Der er ingen krav.

5. Et depositum på 25% af lejesummen skal betales senest 14 dage efter datoen for udstedelse af reservationsbekræftelsen, det resterende beløb indbetales til udlejers konto indtil 20 dage før ankomst. Hvis lejeperioden påbegyndes inden for 20 dage efter registreringen, forfalder det samlede beløb med det samme. Hvis forudbetalingen ikke modtages rettidigt, forbeholder vi os retten til at annullere reservationen med omkostninger.

6. Hvis kontrakten annulleres op til 42 dage før rejsestart, vil der blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på € 20,-. Ved senere annullering, op til 10 dage før lejeperioden, 25% af kontraktens beløb vil blive opkrævet og herefter 50%. Ved udeblivelse eller tidlig afrejse har lejer ikke krav på erstatning for de uudnyttede lejedage. Det står lejer udtrykkeligt frit for at bevise, at udlejer ikke har lidt skade som følge af udeblivelse eller afbestilling eller at denne skade er mindre end det afbestillingsgebyr, der skal betales eller lejen tilbageholdes.

7. På ankomstdagen kan lejer tidligst flytte ind i lejligheden/feriehuset fra kl. 17.00 og på hotelværelset fra kl. 17.00. På afrejsedagen skal lejligheden/feriehuset være forladt kl. 10.00, hotelværelset senest kl. 11.00 og nøglen afleveres i receptionen. Reservationen vil være gældende frem til kl. kl. 13.00 på dagen efter den aftalte ankomstdato. Herefter gælder reservationen ikke længere.

8. Kæledyr er ikke tilladt, undtaget for udvalgte lejlighedstyper og kun efter forudgående reservation af plads til kæledyret.

9. Lejer er forpligtet til at overholde de i udlejers respektive faciliteter gældende regler (husorden, parkeringsreglement, ordens- og baderegler i Subtroisches Badeparadies m.v.). Ved entré eller ibrugtagning acceptere lejer bindende de opslåede regler for området / faciliteten. Lejekontrakten kan opsiges uden varsel, hvis lejede anvendes i kontraktstridig retning, såsom fremleje, overbelægning, forstyrrelse af husorden m.v., eller hvis lejen ikke betales.

10. Udlejer er ikke ansvarlig for tab eller beskadigelse af genstande medbragt af lejer, herunder biler.

11. Gæster bærer alene ansvaret for penge og værdigenstande i boligen, og udlejer fraskriver sig alle ansvarskrav for tab, ødelæggelse eller beskadigelse af værdigenstande i den lejede bolig.

12. Det kan ikke indgåes yderligere mundtlige aftaler efter lejekontraktens indgåelse.

13. Der kan forekomme forstyrrelser fra det nærtliggende militært øvelsesområde Putlos; evt. forstyrrelser giver ikke nogen ret til nedsættelse af lejen.

14. Der tages forbehold for evt. ændringer i alle oplysninger. Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG påtager sig intet ansvar for eventuelle urigtige oplysninger. Der tages forbehold for efterfølgende ændringer. Gældende prisliste / katalog mister sin gyldighed senest, når nye prislister / kataloger offentliggøres.

15. Hele ferie- og fritidsparken og Strandhotel er ikke-ryger område. Rygning er dog tilladt i de anviste rygeområder.

16. Weissenhäuser Strand GmbH & Co. KG forbeholder sig retten til at begrænse den daglige adgang (for feriegæster) til det subtropiske badeparadis til 3 timer i tilfælde af høj belægning eller i udvalgte ferieperioder.

Gældende fra: April 2024

Bestil ferien online til bedste pris